Alt om Alvilda

– her kan du sige din mening om bogen og spørge Alvilda

Bagsiden

Det skulle blive det vildeste år i Alvildas 11-årige liv. På en måde både det bedste og det værste. Det begyndte rigtig skidt, fordi mor og far skulle skilles.

Alvilda og hendes lillebror Alfred skal tilbringe vinterferien hos deres far på en kedelig ø, hvor der ikke er noget at lave. Ikke andet end at se på fugle og studere den gamle kirkegård. Et mystisk brev og en gammel gravsten viser sig dog at blive starten på et fantastisk eventyr, der følger dem helt fra Danmark til Grønland og Island. Og helt ind i fortiden.

De mange mærkelige oplevelser og store udfordringer, der møder Alvilda, Alfred og deres nye venner, har ingen umiddelbar sammenhæng – eller har de? For hvad er det med den gådefulde sorte sten, fuglen af rav og den grønlandske amulet? Der er også noget mærkeligt ved deres fremmede farmor. Og den mystiske grønlandske Judith i det grønne tøj, vil have Alvilda til at gøre noget virkelig uhyggeligt!

%d bloggers like this: